Boganmeldelse

Psykodynamisk organisationspsykologi. Bind II. På mere arbejde under overfladerne.

Redigeret af Torben Heinskou og Steen Visholm. Hans Reitzels Forlag. København 2011. 432 sider. Pris D.kr. 445
ISBN: 9788741255194

Anmeldt af Marie Elbinger Gramstrup, privatpraktiserende psykolog og certificeret organisationsanalytiker fra Institut for Gruppeanalyse i Århus.
E-mail: meg@erhvervspsykologerne.dk

I 2004 udkom bogen ”Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen”. Bogen var banebrydende indenfor det organisationspsykologiske felt, idet den introducerede og udfoldede en psykodynamisk systemteori , og gav inspiration til, hvordan man kan forstå og nærme sig de ubevidste processer i grupper og organisationer. Bogen har inspireret mange ledere, konsulenter og medarbejdere i organisationer i de forgangne år.
I efteråret 2011 udkom så bind II – på mere arbejde under overfladerne. Redaktørerne er de samme og forfatterskaren til de i alt 16 kapitler er også denne gang erfarne psykologer, læger, ledere og konsulenter indenfor det organisationspsykologiske felt, som underviser på den organisationspsykologiske uddannelse under Institut for Gruppeanalyse eller på Masteruddannelsen i organisationspsykologi på Roskilde Universitetscenter.
I den velskrevne, inspirerende og samfundskritiske indledning til bogen, skrevet af de to redaktører, fremgår, at forfatterne i bind II har ønsket at videreudvikle den tænkning og de teorier og metoder, som blev præsenteret i bind I. Hensigten har været, at bogen skulle kunne stå alene, selv om den bygger videre på den basistænkning, som præsenteres i bind I.
Bogens 16 kapitler er inddelt i fem temaer, som her kort skal præsenteres.
Det første tema, ”Grupper og organisationer”, rummer kapitlerne: ”Organisationskultur”, ”Følelser i organisationer – psykodynamiske perspektiver”, ”Negativ formåen og kreativitet”, ”Mobning i organisationer – når det ikke er sjovt” og ”Mindfulness på arbejde”. I disse kapitler bringes klassisk psykodynamisk teori og tænkning i dialog med nyere eller bare andre perspektiver og tilgange til individ, gruppe og organisation. Eksempelvis diskuterer Peter Kofoed og Steen Visholm i kapitlet om følelser i organisationer, hvordan Bion, Stern og Fonagys perspektiv om at tænkningen udvikles af følelser i mor-barn-relationen kan sættes i forhold til den almindelige opfattelse af splittelse mellem fornuft og følelse. Der sættes et stort spørgsmålstegn ved at betragte følelser som irrationelle og som noget individuelt. Med inddragelse af teorien om spejlneuroner og en påstand om en parallel mellem spejlneuroner og objektrelationer argumenteres for at følelser og tækning er relationelle størrelser. Der præsenteres herefter fem vignetter om følelser i organisationer, og kapitlet afsluttes
med denne sætning: ”Ved at arbejde med følelser baner man vejen for, at medarbejdere og ledere kan bruge deres tænkning i hovedopgavens tjeneste”. Det andet tema, ”Ledelse”, rummer kapitlerne: “Uklare roller i postmoderne organisationer – om
ledelse og selvstyrende grupper”, ”Ledelse og mentalisering”, ”Køn, lederskab og følgeskab” samt ”Ledelse i den postmoderne organisation – fra roller i struktur til personer i relationer”. Denne del af bogen er sammen med bogens tredje del de mest anvendelsesorienterede. I delen om ledelse analyseres, diskuteres og perspektiveres væsentlige ledelsesmæssige temaer og dilemmaer som eksempelvis selvstyrende grupper, mentaliseringskompetencen som en nødvendighed i de
postmoderne organisationer, og hvad der sker når mentaliseringskompetencen svækkes, kønstemaet som en art forsvarsmekanisme, og roller herunder ”søskenderivalisering”, samt læring og kreativitet.
En central pointe i flere af kapitlerne er, at frustration er uomgængelig hos medarbejdere og ledere, og der tales for en tilgang til ledelse, som går ud på ”ledelse via containing”.
Det tredje tema, ”Konsulentperspektivet”, rummer kapitlerne: ”Psykoynamisk konsulentarbejde i organisationer” og ”Psyodynamisk coaching”. Som sagt er denne del anvendelsesorienteret, og forfatterne illustrerer på en meget pædagogisk måde, hvad det vil sige at arbejde som konsulent på et psykodynamisk grundlag. En essentiel pointe i denne del af bogen er, at den konsulent, som arbejder med overføring og modoverføring, med klarlægning af klientens ”organisation i tankerne”
samt med de ubevidste lag, nødvendigvis selv må have været klient og have arbejdet tilstrækkeligt med sig selv foruden at have et solidt teoretisk fundament.
Det fjerde tema, ”Arbejdskonferencer” indeholder to kapitler: ”Arbejdskonferencer – Danish Design” og ”Hvordan kan arbejdskonferencer evalueres?”. De to kapitler rummer rigtigt gode beskrivelser og forklaringer på, hvad arbejdskonferencer er, og hvad deres rationale er, samt hvorfor det er så svært at evaluere deltagernes udbytte af disse konferencer. Det femte tema, ”Refleksioner”, indeholder en indholdsmæssig mere ujævn sammensætning af kapitler”: ”Evaluering og dokumentation”, ”Magt, figuration i gruppe og organisation” – et kapitel som lige så vel kunne have indgået i bogens første tema, samt ”Magt og leg – en fortælling om nedrakning og idealisering”. Alle kapitlerne rummer spændende perspektiver og tankevækkende pointer. Samlet set står den relationelle tankegang også som en klar pointe i kapitlerne i denne del af
bogen. Måske har kapitlerne dog det til fælles, at de bringer den relationelle tankegange og andre pointer ind i en større samfundsmæssig kontekst, som ligger ud over gruppe- og organisationsperspektivet. På den måde sluttes ringen, da indledningen til bogen netop også tog afsæt i et samfundsperspektiv.
Denne gennemgang giver velsagtens et nogenlunde indtryk af, hvilken slags bog, der er tale om. Samtidig er fremstillingen kun et lille krads i overfladen, da bogen rummer langt flere pointer, krøller og finurlige perspektiver og dybder. Det er dejligt befriende, at forfatterne i bogen tillader sig at være kreative og tænke nye tanker og tør lade den klassiske psykodynamiske tankegang og begrebsverden spille bold med nyere, postmoderne eller bare anderledes tilgange til det organisationspsykologiske felt. Bogen kan varmt anbefales, og den rammer helt sikkert sin målgruppe, som er ledere, mellemledere og konsulenter, som arbejder med ledelse, grupper og dynamiske processer i virksomheder, samt studerende på relevante videregående uddannelser. Men andre med interesse for gruppedynamik og livet i organisationer vil bestemt også kunne have stor glæde af at læse bogen. Bogen indeholder en hel del gentagelser og overlap, hvis man læser den fra ende til anden, men det kan være svært at undgå med en antologi, og det er nok de færreste som læser bogen i ét stræk, da
den i højere grad opfordrer til, at man læser de kapitler, man interesserer sig for eller lige står og mangler inspiration i forhold til.
Forfatterne har haft en målsætning om, at bogen skal kunne stå alene, uden man har læst bind I. Det kan man måske også, men man vil få langt mere ud af at læse bogen, hvis man har orienteret sig i bind I, eller hvis man i forvejen har læst Freud, Klein, Bion og Winnicot m.fl. – Omvendt kan bogen måske tjene som inspiration til at gå på opdagelse i den psykoanalytiske litteratur, hvis altså ikke læseren er stået af de steder, hvor forfatterne jonglerer lidt rigeligt med begreber fra psykoanalytisk
teori. I det hele taget vil bogen givetvis kunne møde kritik for at anvende begreber hentet fra individualpsykologien på grupper og organisationer. Det kan jo diskuteres, om en gruppe eller en organisation eksempelvis kan siges at have mentaliseringskapacitet, og hvorvidt en gruppe eller en organisation har mulighed for at opleve ”behov”, ”motivation” og ”mening”. Men i bogens ånd kan man med en vis ret mene, at man vel er nødt til at lege med begreberne for at
forstå mere om hvor grænserne går.